NYHED

Opdatering på Nets eID Broker - maj 2022


 

Arbejdet med at implementere MitID skrider frem. Herunder kan du læse nyt om den seneste udvikling.

MitID Status

Mere end 3.5 million brugere kan nu anvende deres MitID til sikre logins imod tjenesteudbyderne. Hver uge kommer ca 200.000 nye brugere til MitID brugerbasen og derudover opretter vi hver dag nye tjenesteudbydere i Nets eID Brokers pre-produktions eller produktions platform. 

MitID har lige annonceret at datoen for hvornår tjenesteudbydere kan forvente at alle brugere har MitID er flyttet til 31. Oktober 2022. Læs mere om udsættelsen på https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/maj/ekstraordinaer-situation-rykker-sluttidspunktet-for-overgang-til-mitid/

MitID Stabilitet

På det seneste har vi set udfald i den centrale MitID Backend. Følg med på vores statuspage https://broker.signaturgruppen.dk/driftsstatus for opdateret information på MitID og NemID infrastrukturen.

MitID Signering

Signaturgruppen er i gang med at blive godkendt som tjenesteudbyder på Nemlog-in3 kvalificeret signatur, som åbnede i begyndelsen af april. 

Derudover har vi tilføjet funktionalitet til at lade brugere acceptere en PDF som en del af standard MitID autentifikations processen. Prøv brugeroplevelsen for denne løsning på vores demonstration https://brokerdemo-pp.signaturgruppen.dk/ eller kontakt os for yderligere oplysninger om hvordan løsningen kan sættes op i jeres miljø.

MitID Private-to-Business

Tjenesteudbydere venter på MitID Erhverv, der er programsat til at starte på et endnu ikke fastsat tidspunkt senere i 2022. Vi skal nok informere yderligere, når der er nyt om løsningen. I mellemtiden kan I overveje at kigge på MitID Private-to-Business, hvor vi i forbindelse med login kan foretage et opslag hos Erhvervsstyrelsens register og derved skabe et link imellem en privat MitID identitet gennem CPR-nummeret og et tilknyttet selskabs CVR. Tilsvarende funktionalitet er også tilgængelig for brugere, der logger ind med NemID.

MitID Backend Opdateringer

MitID backenden er blevet opdateret til den såkaldte version 7 og version 8 er på vej. Forbedringer i stabilitet og brugeroplevelse er blandt de primære ændringer. Bemærk at med version 8 lukkes der for den gamle måde at understøtte App Switching på i Android. Så hvis I anvender App Switching er det en god idé at teste at det stadig virker i pre-produktion efter d. 4. maj. Version 8 er programsat til produktion d. 24. maj.

MitiD iFrame option

Hvis du er en tjenesteudbyder, der kender dine brugeres CPR eller MitID UUID og ved at brugeren har MitID Appen kan du starte MitID Autentifikationen via en embedded iFrame. Dette er en ny feature fra MitID som er lavet med henblik på at understøtte online kreditkort-betalinger. Nets eID Broker understøtter den nye feature og du kan kontakte os hvis du vil høre mere om denne nye mulighed.

MitID Login med Custom Theme

Nets eID Broker har løbende udviddet mulighederne for at tilrette UX for login-processen. Dette har ført til den første integration som anvender det såkaldte "custom theme" hvor en kunde har næsten ubegrænsede muligheder for at kontrollere UX og således ikke er begrænset af de muligheder, som der er åbent for i Admin Portalen. Specifikt arbejdede kunden tæt sammen med en Nets eID Broker UXer og fik lavet en løsning i fællesskab. Hvis denne mulighed er relevant for jer kan I tage fat I os for at afklare behovet yderligere.