NYHED

Nets eID Broker opdatering - oktober 2023


 

NemID Nedlukning - tjenesteudbydere skal sige farvel til NemID

Signaturgruppen har i tidens løb hjulpet mange tjenesteudbydere med at sætte mulighed for login med NemID op. Mange af tjenesteudbyderne er vi også endt med at hjælpe med MitID, og her understøtter vi typiske NemID og MitID via brokeren.

Det er meldt ud at NemID lukker ned d 31/10 2023 og derefter vil MitID være løsningen fremadrettet.

Hvis man som tjenesteudbyder selv vil være i kontrol med NemID-nedlukningen, kan vi anbefale, at man selv afkonfigurerer NemID på sin tjeneste. Hvis man anvender brokeren, kan man ændre IdP-konfigurationen i administrations-panelet eller styre det fra sin applikation ved at sætte den såkaldte idp_values til ikke at indeholde NemID.

For tjenesteudbydere, der anvender brokeren til NemID, indfører vi efter nedtagningen af NemID med udgangen af oktober en automatisk blokering for NemID, så NemID ikke startes uanset, om det er konfigureret op, eller der bedes om det eksplicit med idp_values. Dette bør sikre en god oplevelse for brugerne hen over nedlukningen.

Derudover forventer vi ikke at nedlukningen af NemID kommer til at betyder forstyrrelser af driften af tjenesterne på Nets eID Broker.

MitID v12 deploy 17/10

MitID har annonceret, at de 17/10 kl 02.00 CET starter udrulningen af den såkaldte MitID v12. Vi forventer ikke, at opdateringen kommer til at give udfordringer for tjensteudbyderne, da den primært indeholder optimeringer og ting der er relevante for brugere og registrering af disse.

Bemærk dog at man skal forvente forstyrrelse af MitID tjenesten af op til 30 minutter fra kl 02.10.

Tjenesteudbyderspecifikke Logo i MitID App

MitID anbefaler, at man som tjenesteudbyder udnytter muligheden for at få et tjenesteudbyderspecifikt logo ind i MitID App'en. Det sikrer en stærk videreførsel af tjenesteudbyderens branding og så bidrager det til sikkerheden idet, at brugeren nemmere visuelt kan kontrollere at den transaktion, som er under godkendelse, er den forventede.

Vi har indbygget en validator, der gør det nemt at sikre at et logo i SVG-format overholder de tekniske retningslinjer fra MitID. Validatoren er tilgængelig når man som tjenesteudbyder logger ind i administrations-portalen. Derfra mangler man bare sende filen ind til vores support for endelig konfiguration i MitID.

Image.jpg BAT.png